torsdag den 26. april 2018

Radau Wasserfall - Grosse Zeterklippe - Taubenklippe - Eckerstausee (dag 1)

Min kæreste og jeg havde hørt om Harzen gennem et par venner og var blevet smaskforelskede i området allerede første gang vi var dernede, og derfor fast besluttet på at vende tilbage. At finde en uge uden for højsæsonen, hvor vi begge havde tid, viste sig dog at være svært, så vi endte med en femdagestur i midten af juni. Vi brugte én dag på at køre derned i bil, men ville splitte hjemvejen op i etaper, så vi både kunne nå forbi Rammelsberg Malmmine og Heide Park. Det gav os ca. to og en halv dag tilbage at vandre i. Nedenfor er ruten for dag 1 beskrevet:

Ved hjælp af vandrekortene med indtegnede stempelsteder, som vi havde fra vores første besøg i Harzen, havde vi planlagt en rute hjemmefra, der ville skaffe os 19 nye stempler i jagten på den næste vandrenål i rækken - "Harzer Wanderkönig" - som krævede 50 forskellige stempler. Målet var et område mellem Bad Harzburg, Brocken og Ilseburg.

Fra campingpladsen i Göttingerode kørte vi om morgenen mod udkanten af Bad Harzburg for at gå de ca. 1,7 kilometer ind og hente stemplet ved Elfenstein på vejen mod Radau Wasserfall, hvorfra vi ville begynde den egentlige vandretur.

"Harzburger Fenster" på vej mod Elfenstein. Kilde: Eget arkiv.
Første udfordring bestod i at finde en parkeringsplads nogenlunde tæt på stisystemet ind til toppen af Elfenstein, men det lykkedes ved enden af "Am Silberborn". Derfra gik det nemt med at finde vejen. Elfenstein er en klippeformation i udkanten af Bad Harzburg og har fået sit navn fra middelalderlig overtro: I middelalderen var det velkendt, at klippeformationen var bosted for elvere, alfer og deslige. I dag kan man nyde synet ud over Bad Harzburg fra toppen af klipperne.

Vi er nået godt ud fra Elfenstein igen (uden at blive taget til fange af elverne!) og er kørt til Radau Wasserfall i bilen, hvor vi har fundet en bid frokost i den nærliggende café. Det er allerede blevet frokosttid, og vi har stadig lang vej foran os (16-19 km), så vi bruger ikke tid på at sætte os, men går afsted med en sandwich i den ene hånd, og en flaske vand i den anden. Selvom vi hver især har medbragt ca. 3 L vand, ved vi ikke hvornår vi næste gang har mulighed for at tanke op, og vi har derfor købt ekstra vand til frokosten.

Terrænet er let kuperet, i 500-600 meters højde, med en enkelt stejl nedstigning på vej ned i Ecker-dalen (Ecktertal). De første 4-5 kilometer er mestendels hårdttrampede grus- og asfaltveje, og der går ikke længe før mine fødder i de stive fjeldstøvler begynder at brokke sig. Det er mig til tider stadig en gåde, hvordan jeg kan vandre 20 km i fjeldene med fuld oppakning og kun få ømme fodsåler, mens de samme støvler giver mig vabler efter blot 5-10 km på grus- og asfaltvej... Min forventning om et andet terræn (baseret på vores første tur hernede) holdt ikke stik, og det kom mine fødder til at bøde alvorligt for allerede så tidligt på turen. Heldigvis havde jeg udstyret førstehjælpskittet med vabelplaster, og da vi nåede frem til Eckertal-dæmningen, holdt vi en pause, så jeg kunne pleje mine fødder. Resten af turen ville nok blive smertefuld, men tålelig.

Grænseskellet på Eckertal-dæmningen. Kilde: Eget arkiv.
Eckertal er en smeltevandsdal fra istiden, og søen i bunden, "Eckerstausee", tjener i dag som drikkevandsreserve for byerne Braunschweig, Wolfenbüttel og Wolfsburg. Søen ligger på grænsen mellem Niedersachen og Sachsen-Anhalt, og dermed det gamle Vest- og Østtyskland. På den tid havde offentligheden kun adgang til to tredjedele af dæmningen på den vesttyske side, og den østtyske side var helt afspærret med mur og pigtrådshegn. I dag markerer en stensøjle skellet mellem Øst og Vest.
Eckerstausee - Udsigt mod Brocken. Kilde: Eget arkiv.

Efter vi passerer dæmningen, kommer vi ind på nogle mindre grus- og jordstier af den spændende slags: Gennemskåret af trærødder og oversået med visne grannåle, som giver plads til et mylder af liv i skovunden - og ikke mindst en ændring i terrænet, mine fødder er yderst taknemmelige for. Uden den konstante smerte fra vablerne går det nemmere med at nyde udsigten over Eckerstausee. På en klar dag har man en fantastisk udsigt og kan tydeligt genkende antennemasten på Brocken (Bloksbjerg), Harzens højeste bjerg. Om efteråret er der specielt skøn udsigt med skovenes rød-grøn-gule farvespil.

Vi følger Eckerstausee i sydøstgående retning og drejer af mod Scharfenstein, mens vi nyder skoven og naturen omkring os, som vi på nuværende tidspunkt har stor set for os selv.

Kort før fem når vi rangerstationen med Scharfenstein, der tidligere har været central for områdets forstarbejde og kaserne for grænsetropperne i DDR. I dag er den blevet bygget om til cafeteria for sultne vandrere. Det er dog så sent på dagen, at den har lukket, så vi stopper kun kort op for at finde stempelkassen uden mistanke om, at der er noget galt: Øjeblikket efter bliver vi overfaldet af en sværm sultne mitter, der lader til at synes, at vi er verdens bedste bytte. Av! Det er stadig så tidligt på sæsonen, at ingen af os har tænkt på myggemiddel, så vi må leve med de kløende stik til vi kommer tilbage til byen om knapt to døgn.

Sådan ser man ud efter et mitte-
angreb. Kilde: Eget arkiv.
Med følelsen af at ligne en grim parodi på et par kung fu-kæmpere, skynder vi os at stemple vores hæfter og komme videre, men mitterne synes at følge med. Det er lunt og lummert i vejret, og så snart vi står stille i bare 10 sekunder, er de små, blodsultne bæster over os. Til gengæld et det motiverende for at holde et vist tempo: Efter 1 time og tre kvarter er vi nået knapt seks kilometer og to stempelsteder videre, og bliver enige om at stoppe op ved det nærliggende læskur, pleje vores rumlende maver, og så give den en skalle mere efter aftensmaden.

Fra Scharfenstein mod Stempelsbuche og Bremerhütte havde vi været igennem endnu en "ny" del af Harzen: Frisk og frodig granskov var gået over i noget nær død og ødelæggelse. Dette stykke af skoven var dødt, og de blege, døde stammer rejste sig som nøgne skeletter overalt. Nogle steder havde forstarbejderne været i gang med deres arbejde for nyligt, og brede traktorspor gennemskar den bløde skovbund.

Som mange andre steder i Harzen, havde dette stykke nåleskov været offer for barkbillen, en lille bille, der lever i barken og de yderste lag på stammen i gamle og svækkede træer. I mange år har man i Harzen kæmpet kampen mod billen, der stadig angriber flere og flere træer. Klimaforandringer og for tæt vækst fra tidligere tiders rovdrift på skoven, svækker nåletræerne og får store stykker skov til at "kollapse". På sigt vil der opstå ny skov, muligvis med andre træsorter, men indtil da kan man overalt i Harzen støde på disse, nærmest vemodige og lidt uhyggelige, stykker af død skov.

Venstre: Begyndende skovdød i området nær Stempelsbuche. Højre: Ryddet område efter skovdød nær Molkenhausstern.
Efter endt aftensmad fortsætter vi turen med fornyet energi. Vores mål er at nå fire kilometer mere for at få overstået den stejleste del af turen: Over de næste 3,7 kilometer stiger terrænet fra ca. 650 meter til ca. 910 meters højde. For mig er det enormt fristende bare at blive i det lille læskur og ikke skulle gå mere i dag på mine trætte og ømme fødder, men tanken om ellers at skulle starte dagen i morgen med sådan en stigning, får motiveret mig til at gå videre. Desuden er vi igen på vej ind i en frisk del af Harzen, og kan nyde det frodigt-grønne buskads omkring os.

Vores næste udfordring kom imidlertid, da vi nåede op på toppen: På vores kort er der indtegnet et læskur lige i nærheden, men i tusmørket kan vi ikke finde det. Efter en halv times søgen i området, giver vi op og priser os i stedet lykkelige for, at vi har været forudseende nok til at tage en tarp med. Vi får sat en fin lille bivuak op et passende sted i vejkanten og lægger os trætte i poserne.

[Fortsættelse følger...]


Højdeprofil for dag 1. Se kort over ruten her.

Tips

  • Der er ikke mulighed for at tanke vand undervejs, andet end ved caféerne rundt omkring, så det er vigtigt, at du har rigeligt med vand med. Vi passerede fire caféer undervejs på hele turen, inkl. den ved Radau Wasserfall.
  • Terrænet er varieret, så en god og velsiddende støvle med en halvstiv sål vil være det bedste valg.
  • Harzen kan blive ramt af kraftige tordenskyl - en vandtæt jakke og regnslag til rygsækken, er  derfor et must.
  • Det er officielt ikke tilladt at overnatte i Harzen uden for campingpladserne, men opfører du dig ordentligt og værner om naturen, vil du formentlig ikke støde på problemer ved overnatning i læskurene. Har du ikke lyst til at overnatte i læskurene, kan du i stedet tage på dagsture ud i området. Brug fx turplanlæggeren til at planlægge din tur (findes desværre pt. kun på tysk). 

Pakkeliste

  • 1 sæt ekstra tøj (det var lunt i vejret, så i dette tilfælde zip-off-bukser, t-shirt, langærmet trøje og vandresokker).
  • Vandtæt og åndbar skaljakke.
  • Vandrestøvler.
  • Vandresandaler eller andet fodtøj til at skifte med om aftenen.
  • Tandbørste, tandpasta, et lille kompakt-håndklæde samt bioopløselig sæbe.
  • Grundlæggende førstehjælpskit (vabelplaster, solcreme og mygge-/insektmiddel kan være en god idé at inkludere).
  • Lommelygte.
  • Liggeunderlag og sovepose.
  • Spisegrej (tallerken, bestik, kop, viskestykke).
  • Trangia.
  • 2 L vandsystem (også kaldet drikkeblære eller camelbak)
  • 1 L drikkedunk.
  • Frysetørret mad (2x morgenmad og 2x aftensmad pr. person samt 2 ekstra til frokost, hvis du ikke regner med at købe mad i caféerne undervejs).
  • Snacks eller energibarer til mellemmåltider.

mandag den 18. december 2017

Island - fra Landmannalaugar til Þórsmörk

Island. Landmannalaugar. Et område fyldt med kontrastrige landskaber og farver vekslende fra sort over i rød og grøn til gyldent, hvidt og blåt. Et område så bjergtagende, at man ville kunne nyde udsigten i timevis uden at få nok. Et område jeg mener burde være et must-see, hvis man ikke har været det før.

Landmannalaugar betyder groft oversat "landmændenes varme kilde" og refererer til, at området for mange år siden tilhørte mændende i syd, som ofte kom her til for at fange vildfarne får om sommeren, og nød et dyk i de varme kilder om vinteren. Området er omkranset af calderaet fra Torfajökull, der blev dannet under Pleistocæn-tiden, og som rejser sig omkring 500 meter over det omgivende landskab. De flotte farver i området skyldes kemiske forandringer i magnaen.

For foden af en gammel lavastrøm ved den nordøstlige rand af calderaet ligger Brennisteinsalda Camping smukt i en lille, grøn oase med varme kilder, man kan bade i. På en kold og tåget sommerdag er en velsignelse at hoppe i badetøjet og dase i kilderne, der på grund af tilstrømmende koldt vand varierer i temperatur, så man selv kan udsøge sig et passende varmt sted.

Campingpladsen ligger ca. 4 timers kørsel fra Reykjavik, så vi brugte en dag på at komme frem, slappe af og nyde de varme kilder. Fra pladsen er det også muligt at komme på en times ridetur rundt i området og se de dele, man ikke umiddelbart kommer igennem på ruten mod Þórsmörk.

Brennisteinsalda og varm kilde ved Brennisteinsalda Camping. Kilde: YouTube samt eget arkiv.

Dag 1 (etape 1+2): Landmannalaugar - Álftavatn (24 km)

Klokken er tidligt om morgenen. De fleste sover endnu, men vi er stået op for at komme tidligt afsted, så vi kan nå dagens rute på 24 km. Vi er en stor gruppe på i alt 17 personer (13 deltagere, 4 turledere), så der er nok at gøre med at få pakket, fordelt det sidste fællesgrej og spist morgenmad. Kl. 08:15 er vi endelig klar til at gå.

Ruten til Þórsmörk er samlet set på ca. 54 km og er normalt inddelt i fire etaper, men da vi har travlt, fordi vi skal videre til Grønland, har vi valgt at tage turen på tre dage og således slå de første to etaper sammen. Men når vi har overstået dem er vi også ovre det sværeste terræn.

Fra Brennisteinsalda Camping starter vi med at forcere lavastrømmen, der rejser sig som en stejl, sort mur i ca. 50 meters højde, kun få meter bag campingpladsen. Det er en tåget sommerdag med tendens til støvregn, som får de ni graders varme til at føles som to graders kulde, men terrænet er hårdt, så vi får varmen ved at gå. Bag disen kan vi skimte bjergenes farvespil, og mosset, der gror i den gamle lava, er så intenst grønt i farven, som jeg ikke kan huske jeg har set det før. Smukt og storslået, trods den rå dis, der omgiver os.

På vej op i lavamarken og udsigt fra Brennisteinsalda. Kilde: Eget arkiv.
Efter at have krydset lavamarken går turen stejlt opad til Brennisteinsaldas top - en stigning på ca. 220 meter over en strækning på bare halvanden kilometer. På en klar dag ville anstrengelserne dog også mere end have kunnet betale sig hjem i form af den flotte udsigt fra plateauet nær toppen af bjerget: Under os strækker sig en frodig slette af gammelt lava omgivet bjerge i alle regnbuens farver. Dertil kommer Brennisteinsalda selv, der har en af områdets flotteste og mest farverige bjergtoppe, omgivet af et dramatisk landskab fyldt med stinkende svovlkilder og rygende varme kilder, hvis hvide damp står i skarp kontrast til den sorte lavasten. Meget af dén udsigt havde vi desværre ikke på denne juli-dag, men for en, der for første gang så ægte lava, varme vandkilder og svovlkilder, var der også nok af andre ting at kigge på.

Udsigt fra Brennisteinsalda på en klar dag. Kilde: Fotocommunity.de

Fra Brennisteinsalda går ruten hele tiden lidt op og ned, men vi bevæger os stille og roligt højere og højere op, indtil vi når hytten ved Hrafntinnusker i ca. 1100 meters højde. Vi når hytten efter 4-5 timers vandring, men allerede midtvejs mellem Brennisteinsalda og Hrafntinnusker støder vi på is og sne, der endnu ikke er smeltet væk. Da vi når til hytten ved Hrafntinnusker er en pause og et varmt måltid mad derfor velkomment.

Efter en time hvil fortsætter vi ved nyt mod ud i sneen og isen. Tågen danner et tykt, hvidt lag omkring os, så vi ikke kan se andet end sneen, der strækker sig foran os. I horisonten kan man ane skyggerne af blotlagte klipper, som stikker frem i sneen. Det føles lidt som at blive pakket ind i vat og gå rundt i sin egen verden. Man kan ikke andet end at følge fodsporende fra dem, der har gået her før os - det er det eneste vi kan se.

Et par timer senere er sneen dog forsvundet, og tågen er blevet noget lettere. Pludselig står vi på randen af calderaet og kan se ned over de sort-grønne sletter af balsat, genneskåret af dybe furer, hvor vandløb og floder i tidens løb har spist sig gennem underlaget. I horisonten kan vi se starten på en sø, som må være Álfavatn, der på nuværende tidspunkt kun er fire kilometer væk. Med ømme fødder og knæ efter dagens hårde terræn, er det en trøst at vide, at resten af turen mod vores næste overnatningssted er forholdsvist flad, når vi først er kommet ned fra calderaet.

Omkring kl. 19:30 er vi endeligt fremme ved Álftavatn, kan slå teltene og fødderne op og nyde en bid aftensmad. Vejret er stadig råkoldt og regnfuldt, så de fleste vælger at krybe i posen efter aftensmaden.

Vandretur i sneen vest for Hrafntinnusker og udsigt mod Álftavatn fra kanten af calderaet. Kilde: Eget arkiv.

Etape 2: Álftavatn - Botnar (Emstrur) (15 km)

Kl. 07:00 lyder vækkeuret, og vi kan slå øjnene op til en lavu, hvor vandet i løbet af natten er rendt ind og har gennemblødt de flestes liggeunderlag og hvad der ellers har haft kontakt til gulvdugen. En god grund til altid at pakke sit ekstra tøj i en vandtæt pose! Nå, vejret så ellers ud til at blive pænt, så lavuen blev tømt og liggeunderlag og soveposer lagt til tørre på omkringliggende sten mens vi spiste morgenmad.

Et par timer senere er vi klar til at gå. Dagens etape er på ca. 15 km og krydser bl.a. Mýrdalssandur, et ørkenlignende område opstået som følge af udbrud fra vulkanen Katla, der ligger godt gemt under Mýrdalsjökulls kappe af is og sne.

I starten er terrænet frodigt og gennemskåret en en hel del mindre vandløb, som er nemme at forcere, men kort efter middag når vil til et regulært vadested. Af kommer sko og strømper, og vi bliver sendt over tre og tre, efterhånden som vi er klar. Jeg kan mærke strømmen rive i mine ben, men der sker heldigvis ikke noget. Vi er sikre, når vi ikke går alene over. En i gruppen bag mig har kun klipklapper på og må sige farvel til den ene, som ryger af og hastigt flyder vestpå med strømmen. Der bliver grinet højt, og der er sågar en, der starter en indsamling af småpenge, så den uheldige kan købe sig et par nye klipklapper, når vi når til Grønland.

Vadestedet kort før Mýrdalssandur og Mýrdalssandur.
Ikke lang tid efter når vi Mýdalssandur. Omkranset af bjerge i horisonten strækker sort sand sig så langt øjet rækker - på én gang et fantastisk flot og skræmmende syn. Jeg forestiller mig, at det må være lidt som at gå på månen, mens vi krydser "ørkenen". Underligt nok er der stadig blomster, der er i stand til at gro her: Flotte hvide er de, med lyserødlig bund og gule støvdragere.

I kanten af Mýrdalssandur på den sydvestlige side ligger hytten i Botnar/Emstrur, hvor vi gør holdt for natten. Det er blæst op i løbet af dagen, så at få den høje lavu sat op er lidt problematisk, men lykkes ved at lægge store sten på teltdugens kanter, så de ikke blæser op.

Etape 3: Ermstrur (Botnar) - Húsadalur (Þórsmörk) (15 km)

Kl. 03:45: Jeg er vågnet til lyden af fire-fem stykker af de andre, der ligger og snakker dæmpet sammen. Vinden suser og rusker i teltet, og da jeg åbner øjenene kan jeg se midterstangen stå og vibrere og siderne blafre, da de har revet sig løs fra stenene i vinden. "Shit," tænker jeg, "den vælter jo om lidt!", men i det samme er de andre på vej ud af poserne for at sikre lavuen igen og lægge flere sten på siderne. Efter ca. tre kvarter er de i poserne igen, men jeg kan ikke sove. Jeg vender og drejer mig flere gange indtil det pludselig begynder at regne som et lyn fra en klar himmel. Det står ned i stride strømme, og lyden af regnens trommen på teltdugen får mig hurtigt lullet i søvn igen.

Blot et par timer senere bliver vi vækket af den ene turleder. Regnen står stadig ned i stænger, så vi får besked på at pakke alt sammen inde i teltet og så komme op under halvtaget ved hytten bagefter for at lave morgenmad.

Det mærkes jeg ikke har gået så hårdt til før, som vi har gjort det på denne tur. Jeg skal huske langt tilbage før jeg kan huske at have haft så ømme lårmuskler, som jeg har her til morgen. Regnen dæmper sig efterhånden, men vinden er stadig lige hård. Flere gange, når vi går på bakkekammene, føler jeg, at jeg er ved at blæse ud over kanten, hvis vinden kommer fra den rigtige vinkel. Lettere ubehageligt. På et tidspunkt kommer vi til en kløft med en hængebro over, hvor vinden står lige imod os. Med mine små 50 kg + 15 kg oppakning og genstridige lårmuskler, har jeg så svært ved at komme over, at en af de andre må tage mig i hånden og hjælpe mig det sidste stykke over. Efterfølgende tog bevoksningen dog til igen, så det var nemmere at finde lidt ly for blæsten, der gradvist også løjede af.

Lidt ud på eftermiddagen er vi nået til en smeltevandsflod, der deler sig i flere grene, og som vi ikke umiddelbart kan komme over uden først at smide sko og bukser. Vi beslutter at holde frokost først og samle energi til at komme over med, da de fleste på nuværende tidspunkt er godt trætte. Friske bliver vi dog ligemeget hvad, så snart vi sætter fødderne i det kolde vand. Ikke mere end et par grader varmt når det mig til midt på lårene, og nogen vinterbader er jeg bestemt ikke!

Oppe igen, over skrænten på den anden side af floddalen, kom vi ind frodigt, skovlignende område med træer og blomsterdækket bund, som syntes intens i farven på grund af den nylige regn. Jeg må stoppe op et øjeblik og indsnuse den friske duft af birkeskov. Vi har nået naturreservatet Þórsmörk, der er mindst lige så forbløffende og flot som resten af turens forskellige landskaber.

Efter et par kilometer når vi hytten i Húsadalur, som ligger flot ved foden af et højdedrag. Her skal vi overnatte, inden vi tager videre mod Reykjavik og Grønland i morgen.

Praktisk info

Priser: Det er kun tilladt at overnatte i de små hytter (samt tilhørende grund) undervejs på vandreruterne. Man kan overnatte indendørs på sovesal i hytterne eller gøre som os og tage sit eget telt med. Pt. (2016) koster det 2.000 ISK (svarende til ca. 125 DKK) pr. person pr. nat at overnatte i eget telt. Mere info om hytterne kan findes her.

En enkeltbillet fra Reykjavik til Landmannalaugar koster fra 8.700 ISK pr. voksen (afhængigt af busselskab), svarende til ca. 544 DKK. Fra Þórsmörk tilbage til Reykjavik koster billetten fra 8.400 ISK (ca. 525 DKK). Se mere hos fx Reykjavik Excursions.

Proviant: Til aftensmad havde vi valgt at medbringe rationer af frysetørret mad for at spare vægt i oppakningen. Man kan i princippet godt vælge at medbringe frysetørret mad til alle måltider, men da det er temmeligt dyrt, valgte vi at medbringe havregryn og sukker til havregrød og rugbrød samt pålæg (nutella, kippers, makrel, leverpostej m.m.) til frokost. Snacks stod vi selv for at medbringe. Mine personlige favoritter er nøddeblandinger samt chokolade. En halv plade chokolade og en håndfuld nødder pr. dag er fint tilstrækkeligt til en med en sød tand som mig.

Pakkeliste:
  • 1 sæt regntøj (gerne en 3-lags skaljakke og -buks, hvis du har, men ellers vandtæt og åndbart regntøj).
  • 1 varm trøje (fx en fleecetrøje eller uldsweater).
  • 2 langærmede undertrøjer (jeg ejede ikke uld dengang, så jeg havde skiundertøj i syntetisk materiale med. I dag foretrækker jeg uld, da det tempererer bedre og ikke lugter).
  • 3 t-shirts (igen gerne uld, hvis du har. Bomuld holder på væsken, og min erfaring er, at det hurtigt kommer til at føles koldt og klamt, når man holder pauser. Jeg medbragte tre t-shirts, fordi den ene blev brugt som nattrøje).
  • 2 par zip-off-bukser (zip-off er smarte, fordi de både kan bruges som shorts og bukser. Så slipper man for at tage begge dele med eller bruge lang tid på at skifte frem og tilbage, når temperaturerne går op og ned).
  • 1 par lange underbusker (igen gerne uld, hvis du har).
  • Undertøj til en uge.
  • 2 par vandresokker (tykke sokker med polstring under hæl og tæer).
  • 2 par indersokker (tynde strømper til at have på under vandresokkerne. Du behøver ikke bruge to-sok-systemet, men fordelen ved det er, at det mindsker risikoen for gnavsår og vabler).
  • Liggeunderlag (jeg medbragte et oppusteligt, der ikke fyldte og vejede ret meget, men hvilken type liggeunderlag du medbringer, er lidt op til dig selv, men det kan blive koldt om natten, så tag et med en god isolationsværdi).
  • Sovepose (en god tre-sæsonspose, der ikke fylder og vejer for meget vil være at foretrække).
  • Toiletgrej: Tandpasta, tandbørste, deo, shampoo, solcreme, evt. en lille håndsæbe eller sæbeblade.
  • Hurtigttørrende håndklæde (disse håndklæder fylder og vejer langt mindre end et almindeligt frottéhåndklæde).
  • Vandresandaler (bruges primært til at krydse vadesteder. De skal have en god sål, som står fast på våde sten, og de skal sidde godt fast på foden, så de ikke bliver revet af af strømmen).
  • Evt. et par lette sko (det kan være rart at kunne skifte til andet fodtøj end vandrestøvlerne, når du er kommet frem om aftenen. Vil du spare vægten, kan du evt bruge sandalerne i stedet, men det kan blive koldt).
  • Solbriller.
  • Spisegrej (tallerken, kop, bestik, viskestykke).
  • Lommekniv (er ikke strengt nødvendig, men af gammel vane medbringer jeg den altid).
  • Lommelygte (gerne en pandelampe, fordi den frigiver begge hænder).
  • Drikkedunk (to halvliters eller en hel liter) og/eller drikkesystem (fordelen ved drikkesystemet er, at du ikke behøver at stoppe op for at drikke undervejs. Desuden har de fleste rygsække i dag et separat rum til drikkesystemet. I "standlejren" om aftenen er en drikkedunk dog mere handy (efter min erfaring), fordi den er nemmere at have med rundt, og den kan stå selv).

Derudover fællesgrej: Telt, Trangia, mad

Teltet: Da vi var mange personer, medbragte vi en større lavu, som blev del i flere dele (indertelt, ydertelt, teltunderlag, stang og tophat) og fordelt ud på deltagerne. Til færre antal personer vil et mindre telt, fx 2-4-mands telt være at foretrække. Du kan få telte i mange materialer og prisklasser. En af de vigtige ting, når det gælder vandring, er vægten. Det er vigtigt, at teltet ikke vejer for meget, og gerne ikke meget mere end 1 kg pr. person, der skal sove i teltet.

Trangia: En gastrangia er at foretrække, da den er mere økonomisk og koger vand langt hurtigere end sprit. Vær dog opmærksom på, at gaspatroner ikke må medbringes i flyveren, så du skal købe nye i Reykjavik.

Tøj: Det er ikke nødvendigt at have mere end to sæt tøj med. Det ene sæt har du på ved afrejsen, det andet pakker du ned, gerne i en vandtæt pose (fx drybag), så du altid er sikker på at have et sæt tørt tøj.

Derudover kan det være en god idé at medbringe et sæt vandrestave, da de er en god hjælp, når vadestederne skal forceres, og det er tilrådeligt at pakke sit ekstra sæt tøj i en vandtæt pose , så du er sikker på altid at have et sæt tørt tøj.

Praktiske tips:
  • Vejene i Landmannalaugar og omkring Þórsmörk serviceres først fra 1. maj. Derfor kører busserne først fra denne dato, og ligeledes har campingpladserne heller ikke åbent før 1. maj.
  • Island ligger i tidszonen GMT +0, og er dermed én time efter Danmark. Til gengæld bruger Island ikke sommertid, og er derfor i sommerhalvåret to timer bagud i forhold til Danmark.

tirsdag den 12. december 2017

Fri teltning og allemandsret


De fleste har hørt om den svenske "allemandsret", som giver alle lov til at overnatte hvor de vil i den fri natur. Men hvordan er det nu lige reglerne er herhjemme i Danmark? Og hvad med andre steder? Må man bare frit slå sit telt op, hvor man har lyst? Svaret er nej! - Dog er der forskellige varianter af "nej", lige fra et "på ingen måde" til det, vi herhjemme kalder "fri teltning". Reglerne kan variere meget og være svære at holde styr på.

Generelt gælder allemandsretten i Finland, Norge og Sverige. Her har du altså lov at telte frit på offentlig grund, bare du holder en afstand på minimum 150 meter til nærmeste beboelse. Det er ligeledes tilladt at samle brænde og tænde bål. I Sverige er det sågar tilladt at telte på privat grund uden forhåndstilladelse fra ejeren, sålænge du netop ikke er synlig fra hans privatbolig. Bare vær opmærksom på det kun er tilladt at telte på dyrket jord om vinteren. I Skotland eksisterer regler lignende dem i Norge og Finland, selvom der ikke er formuleret nogen allemandsret. Du skal dog  passe på med at færdes uden for de markerede stier i jagtsæsonen (juli-oktober), med mindre du synes det er er sjovt at have en flok hagl flyvende om ørerne.

I Danmark gælder ingen allemandsret, men vi har noget, der ligner. I over 150 statsskove gælder således reglerne for "fri teltning", som tillader dig at overnatte i telt, hvis du blot sørger for, at teltet er uden for synsvidde fra vej og beboelse. Du må overnatte højest én nat samme sted og maksimalt slå to trepersoners-telte op (så I ikke er mere end seks personer) - og der må ikke tændes bål! Brug af et stormkøkken til madlavning er dog tilladt.

Vi du gerne overnatte mere end én nat det samme sted, have muligheden for at tænde bål, m.m., findes der i Danmark over 900 primitive naturovernatningspladser, større naturovernatningspladser og sheltere, hvor der er mulighed for at slå telt op og lave bål. På nogle af de større overnatningsplaser er der oven i købet mulighed for at tanke friskt vand og adgang til toilet/das. Vær opmærksom på, at en del af pladserne er privatejede og koster en lille som penge (typisk omkring 20 kr.) at benytte sig af.

Brug for mere info? Cyklistforbundets bog "Overnatning i det fri" indeholder en oversigt og beskrivelse af de fleste overnatningspladser (med og uden shelter) i Danmark, og med "Shelter App" i hånden har du nem adgang en oversigt over shelterpladser og primitive overnatningspladser i Danmark. Du kan se en beskrivelse af pladsen, hvem du skal kontakte for overnatning, og du kan få vist vej. Du kan også finde mere om fri teltning, overnatningspladser og sheltere på naturstyrelsens hjemmeside.

I alpelandene er reglerne noget mere komplicerede. I Tyskland og Østrig må du slå dit telt op for en enkelt nat de fleste steder, med undtagelse af nationalparker og visse markederede områder, men du må ikke tænde bål. Hvis du er i tvivl om området, kan det bedst betale sig at spørge om lov til at overnatte på et privat grundstykke, da du risikerer en bøde på op mod 1.000 Euro ved at blive taget i at slå dit telt op i forbudte områder. Om en bivuak tæller som telt eller ej er op til den enkelte ordensmand, der finder dig. Ligeledes kan det betale sig at gå efter privatgrundene i Schweiz. Reglerne her varierer fra område til område, men generelt er det tilladt at overnatte på offentlige områder oven for trægrænsen, og vigtigst er det at holde udkig efter "teltning forbudt"-skilte. Ved overtrædelse af reglerne risikerer du en bøde på op til 10.000 Euro. Du kan se mere om reglerne i Schweiz her (side kun på tysk eller fransk). I Frankrig og Italien er det generelt kun tilladt at slå telt op på privat grund (med tilladelse fra ejeren!). I Italien bliver forbudet mod offentlig teltning i særlig stor grad håndhævet i turismetunge regioner, og bøder i omegnen af 350 Euro er ikke usædvanlige for overtrædelse af loven.

I lande som Holland, Portugal, Grækenland, Kroatien, Serbien, Makedonien, Rumænien, Rusland, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og Tjekkiet er det generelt forbudt at telte og/eller tænde bål. Dog er lokalbefolkningen i lande som Grækenland, Slovenien og Balkan-landene normalt ret venlige, og det er nemt at få tilladelse til at overnatte på privat grund, hvis du spørger pænt.

Husk, når du tager ud, at behandle dine omgivelser med respekt: Lad være med at støje unødvendigt, og tag dit skrald med dig (hvis der ikke er en skraldespand på stedet) - så bliver oplevelsen meget sjovere for både dig selv og dem, der kommer efter dig 😉.

Kilder: Bergzeit Magazin, Free Men's World magasin (nr. 1/2014), Naturstyrelsen og Wild-Campen.de.